Forbudte følelser?

Her hvor vi er gået i gang med den sidste ferieuge sker der det, som der sker hvert år efter knap 3 ugers ferie. Både forældre og børn er ved at være mættede. Mættede af at være sammen, mættede af at have tøffetid og mættede af at være uden de daglige skemaer og vaner. Lige så tiltrængt en ferie kan være – ligeså tiltrængt kan det være at hverdagen banker på igen.

Misforstå mig ikke – jeg er absolut fan af man holder ferie med sine børn, hvis man har mulighed for det. Men det er også hårdt arbejde. Jeg ved ikke om det kun er mine børn, det tror jeg ikke for jeg hører også om problemet fra mine veninder, men børn i dag er vant til at blive underholdt. Meget mere end jeg kan huske mine egne forældre har underholdt og leget med mig. Det er jo nok ens eget selvskabte problem som forælder, men det bider virkelig en i halen her i ferien.

Især min ældste har virkelig svært ved at skulle finde på selv. Har han ikke hans iPad eller fodbold er han lost. Hans verden drejer rundt om de to ting. Og det holder ikke i min optik, så jeg har været en “led” mor og kastet håndklædet i ringen. Sagt: “Det er faktisk ikke mit ansvar at underholde dig 24/7. Find på noget selv.” Og nøj han blev gal, men det tog noget pres af mine skuldre og gør det bliver nemmere for mig at gennemføre den lange staycation.

For det er da absolut ikke mit ansvar at underholde og jeg tænker at jeg gør en kæmpe bjørnetjeneste ved at gøre det. Så er jeg jo ikke bedre end en curlingmor af værste af skuffe. Men det er som om der er en tendens i samfundet til at noget af det værste der kan ske er, at du keder dig. Nej fy da føj da! Gud forbyde det. Du skal lave noget spændende, du skal dokumentere det og du skal have fart på. Det er der prestige i og det smitter vi desværre vores børn med. Og jeg er ikke en skid bedre end alle andre. Selvom jeg faktisk elsker at kede mig. Det er bare ikke cool at stå ved.

Nå jeg endte ude i nogle værre spekulationer der, men det er faktisk svært at få sagt højt. At man får nok af at tilbringe tid med sine børn. Det lyder ikke særlig rart eller overskudsagtigt. Men det er sådan det er. Og på mandag kommer de i pasning igen.